Sensorer der opsamler data om handelsmønstre i byen
Teknologier case

Med målingerne med forskellige typer sensorer undersøger vi, hvordan bevægelsesmønstrene er i byen og i butikkerne før under og efter demonstrationen i Ringe på Fyn.
I Ringe benyttes nedenstående typer af sensorer:
1. Raspberry Pi
Ca. 15 WiFi-sensorer er opsat rundt om i byen og på indfaldsvejene. Sensorerne er konstrueret til formålet ved hjælp af en billig minicomputer (Raspberry Pi), en wifi-antenne og en 4G-forbindelse til en dataopsamlingsplatform.
Læs mere om kortlægning af personers bevægelser i byrum på Alexandra Instituttets hjemmeside.
2. Sensorer i Tøjeksperten Ringe
I Tøjeksperten er der opsat forskellige typer af sensorer – herunder infrarøde sensorer, samt en dørmåtte, der kan registrere i hvilken retning, kunderne går.
Sensorerne registrerer bevægelser i butikken og kan give indsigt i, hvordan kunderne kom ind i butikken og hvordan de bevæger sig rundt. Indsigter der kan give et bedre grundlag for optimering af fx indretningen i butikken
Forsvarlig håndtering af de indsamlede data
Selvom handelsmønstre registreres på forskellige måder, når de besøgende bevæger sig rundt i byen, skal man dog ikke være bange for éns datasikkerhed, eller om man vil blive genkendt.
I de tilfælde, hvor der er tale om data, der kunne bruges til at identificere specifikke personer, er disse oplysninger automatisk blive anonymiserede inden mennesker får adgang til dem. Data vil således kun give indtryk af de generelle mønstre, og aldrig afslører noget om genkendelige enkeltpersoners adfærd.
Demonstrationsprojekterne sker i dialog med Datatilsynet og følger deres retningslier for opsamling og håndtering af data.
Demonstrationsprojektet i Ringe er det første af i alt fire demonstrationsprojekter i IBIZ TechLab i 2016 – 18. Se teknologierne fra Ringe her eller download IBIZ TechLab demoprojekt i Ringe 2016 for mere info.
Kontakt Peter Andersen på +45 23 38 24 79 | peter.andersen@alexandra.dk for yderligere information om opsamling af data om handelsmønstre i byen – eller læs mere på Alexandra Instituttets website.