Demonstration af teknologier til bedre kundeoplevelser og øget kendskab til kundeadfærd i butikken

IBIZ-Techlab

Demo-projekter

Vi hjælper med

IBIZ TechLab gennemfører over de næste tre år 1-2 årlige demonstrationsprojekter med fokus på digital innovation i handels- og servicebranchen. Projekterne undersøger de problematikker og udfordringer de fysiske butikker og gågademiljøer står over for ikke mindst i forbindelse med den stigende e-handel fra danske og udenlandske webshops.

På baggrund af demonstrationsprojekterne vil det blive udforsket, hvordan indsamling af fysiske data og implementering af ny teknologi kan være med til at styrke kundeoplevelsen, forretningsudviklingen og andre aspekter der modvirker fysisk butiksdød.

Demonstrationsprojekterne laves i samarbejde med virksomheder, der ønsker at opnå en større indsigt i kundernes adfærd og forbedre kundeoplevelsen fx ved kundetilpasset service eller ved anvendelsen af teknologi til interaktion med kunder. Hvilke teknologier, der indgår i demonstrationsprojekterne afhænger af den konkrete virksomheds udfordringer og potentialer.

Det første demonstrationsforløb blev gennemført i Ringe på Fyn

Faaborg-Midtfyn Kommune er udvalgt på baggrund af deres præsentation af mulige indsatsområder i Faaborg og Ringe, der anses for at have højt potentiale for at blive styrket gennem datadrevet innovation og brug af nye teknologier.

Faaborg-Midtfyn er en interessant case, fordi de på den ene side er bevidste om det lokale handelslivs udfordringer men på den anden side endnu ikke har løsningerne. Det er et godt udgangspunkt for vores samarbejde.

Sanne Schibsbye, Teknologisk Institut

Demonstrationsprojektet i Ringe er det første af i alt fire demonstrationsprojekter i IBIZ TechLab i 2016 – 18.

Se teknologierne, der blev anvendt Ringe her

- eller download den fulde casesbeskrivelse.

Demonstrationsprojekter i 2017

I 2017 har vi indledt to nye samarbejder med Wonderful Copenhagen og  BeAwear.

Er I interesseret i at komme med i et demonstrationsprojekt? Kontakt seniorprojektleder Peter Lemcke Frederiksen på +45 7220 2074 eller plf@teknologisk.dk.

Læs videre:

Relateret indhold: Demo-projekter

X

Få tips og nyheder om it og digitalisering

Tilmeld dig IBIZ Centers nyhedsbrev og bliv bedre klædt på til at digitalisere din virksomhed.

Vi udsender det ca. 6 gange årligt