Demonstration af teknologier til bedre kundeoplevelser og øget kendskab til kundeadfærd i butikken

IBIZ-Techlab

Moods of Norway – Lagerstyring med RFID

Cases Case

Det norske fashion brand Moods of Norway startede i 2014 det første RFID-projekt. De testede teknologien på to kategorier – jakkesæt og kjoler –  i to butikker. Resultaterne var så overbevisende, at teknologien i dag – skridt for skridt – er udrullet i alle kædens i alt 18 butikker.

Det var problemer med nøjagtigheden i lagerbeholdning, der var årsagen til at gå i gang med RFID. Kædens omsætning er i høj grad drevet af varesupplering og den manglende nøjagtighed i varebeholdningen medførte fejlsupplering og dårlig varetilgængelighed for kunderne.

“Set med mine øjne er fordelen med RFID, at du får 80 % af fordelene med 20 % af indsatsen. Det er det, der giver den store gevinst – at nøjagtigheden i lagerbeholdningen går fra 60-70% til tæt på 100%”

Hans Petter Hübert, Retail Director, Moods of Norway

Før RFID brugte man stregkoder til at lave status, hvilket blev gjort gennemsnitlig en gang i kvartalet. Det tog 30-40 timer pr butik og man gjorde det af hensyn til regnskabet. I dag bruger de ca 30 min. pr butik og det gøres hver uge.

Moods of Norway er en single brand retailkæde med næsten udelukkende butikker i Norge (17 butikker) og én butik i Sverige og én i Los Angeles samt webshoppen www.moodsofnorway.no

I videoen fortæller Hans Petter Hübert, hvordan og hvorfor man valgte at implementere RFID i alle butikker og derfor i dag kan tilbyde Click & Collect på hjemmesiden:

Det rette match af RFID-løsning

Da Moods of Norway i 2014 valgte samarbejdspartner skete det på baggrund af, at det var en enkel løsning , der passer godt til single brand retailkæder, men også fordi kulturen i de to virksomheder lignede hinanden. Løsningen !D Cloud kommer fra den hollandske leverandør Nedap.

Moods of Norway startede med to enheder – en håndholdt scanner med én knap og en iPod med en app, og de to taler sammen via bluetooth. Dertil kommer de RFID-tags, der sidder på tøjet.

Det er ifølge Hans Petter Hübert den infrastruktur, der er nødvendig i butikken for at kunne lave en vareoptælling. Når denne grundlæggende infrastruktur er på plads, er der mulighed for at implementere yderligere use cases fx varesikring og intelligente prøverum.

For yderligere information kontakt venligst Finn Zoëga på fzo@teknologisk.dk eller ring på +45 7220 3170.

Læs videre:
X

Få tips og nyheder om it og digitalisering

Tilmeld dig IBIZ Centers nyhedsbrev og bliv bedre klædt på til at digitalisere din virksomhed.

Vi udsender det ca. 6 gange årligt